Adventsfest.

Print

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adventsfest i Snoldelev Kirke og præstegård.

Efter en festlig gudstjeneste, hvor Liva Annabell le Fevre blev døbt, lysene båret ind i kirken og adventskransen blev tændt, fortsattes festen med gløgg og æbleskiver i præstegården.

Dagen afsluttedes på Snoldelev Torv, hvor borgmester Poul Lindor Nielsen tændte for landsbyens juletræ med en kort tale om at glæde sig i forventningen tid.

Adventsfest i Snoldelev Kirke og præstegård. 2008. 

1. søndag i Advent, den 30. november kl. 14.00 indledes det nye kirkeår traditionen tro med en adventsfest i Snoldelev Kirke og præstegård.

Årets konfirmander indleder festen i kirken, der er smukt adventspyntet, med at bære to nye og store alterlys ind for at sætte dem på stager. Samtidigt bæres Fredslyset fra Betlehem ind for at sættes på alteret. 

Fredslyset er en flamme, der er blevet bragt fra den evige flamme i Fødselskirken i Betlehem, ud i hele Europa. Som et symbol på og en bøn om fred i verden. Inge Mathiasen, Snoldelev, henter ved en gudstjeneste i Roskilde Vor Frue kirke flammen hjem til Snoldelev, og sørger for at flammen ikke går ud, før hun bærer den ind i Snoldelev kirke.

Når lyset er bragt ind i kirken, tændes adventskransens første lys ved samme flamme af et par konfirmander. Og så kan gudstjenesten begynde.

Den gudstjeneste, der indleder adventstiden, men også den gudstjeneste, der indleder hele det nye kirkeår.
Den gudstjeneste, der markerer, at det gamle er forbi og noget nyt bliver til.

Fordi vi tror på, at lyset skinner i mørket, og at mørket ikke kan få bugt med det, trodser vi alle det stigende mørke ved at tænde det første af mange lys. Vi

Oplyst af ild fra fakler, vandrer vi til slut over på Snoldelev Torv for at være med til at tænde byens juletræ og lytte til Hornuglerne.

Lad adventstiden begynde på den smukkest tænkelige måde. I fællesskab med sognets beboere.

Karen Elise Nabe- Nielsen.

1.søndag i advent 2007.Søndag den 2. december kl.14.00. Adventsfest i Snoldelev Kirke og præstegård.

Det var årets konfirmander, der med en adventsfest i Snoldelev Kirke og præstegård, endnu en gang sørgede for en god begyndelse på adventstiden i Snoldelev sogn.

Kl.14.00 begyndte familiegudstjenesten med en procession, hvor konfirmanderne bar kirkens to nye og store alterlys ind i kirken for at sætte dem på stager. Adventskransens første lys tændtes derpå med Fredslyset fra Betlehem, som Inge Mathiasen, der selv bor i Snoldelev, personligt har sørget for kom fra Roskilde til Snoldelev Kirke.

Fredslyset fra Betlehem har i de sidste måneder stille bevæget sig op igennem Europa. Ilden er tændt ved en evig flamme, der brænder i fødselsgrotten i Betlehem Siden er den blevet fløjet og kørt med tog ud til hele Europa. Den 27. november ankom Fredslyset til Roskilde, hvor det blev sat i Laurentii kirke. Herfra fordeles flammen til hele Danmark og Norden gennem Sct. Georg-gilderne.
Søndag den 2.december nåede flammen altså til Snoldelev sogn, hvor den bærer bud om og er et konkret udtryk for den fred, som vi alle higer efter. Både den ydre og den indre fred.

Efter gudstjenesten serverede konfirmanderne gløgg og æbleskiver i præstegården. Hele eftermiddagen stod i adventshyggens tegn. Der  duftede af kanel og brune kager i alle præstegårdens stuer, der blev sunget julesange og salmer, og endelig blev Selma Lagerlöfs fortælling: Den hellige Nat læst som julehistorie.

Klokken 16.45 vandrede selskabet over for at deltage i juletræstændingen på Snoldelev Torv. Her spillede Hornuglerne op til juledans, og den hemmelige gæst, som hvert år tænder lysene på juletræet, viste sig at have været til stede hele tiden. For også i år var det bysbarnet og tidligere borgmester i Ramsø kommune - nuværende borgmester i Roskilde kommune -  Poul Lindor Nielsen, som holdt en kort tale og fik træet tændt. 

Borgmesteren tænder juletræet på Snoldelev Torv til Advent 2007. 

3.december 2006 kl.16.00
1. søndag i advent blev fejret i Snoldelev Kirke.

Advent betyder komme. Der er noget, der kommer, nemlig julen. Der er nogen, der kommer, nemlig barnet Jesus .

Midt i den mørke tid tænder vi lys. Som et oprør imod det mørke, der lægger sig omkring os i december måned. Men osse som et håb om, at der, hvor alle døre lukkes, der åbner Gud selv døren. Først på klem. Siden vidt åben. Og som barnet trygt kan sove i det mørke rum, når forældrene lader en dør stå på klem ind til den lyse og varme stue, kan vi mennesker leve frit og uden frygt med mørket, når Gud selv lader en dør stå på klem ind til lyset og varmen.

Du har ikke en chance. Grib den. Stod der en gang på mure som graffiti. Det kunne være Gud selv, der sagde det, da han sendte sin søn. Om denne chance. Om dette håb. Om dette livets lys, blev der prædiket i Snoldelev Kirke på den første søndag i advent.

Kirken var fuld af børn, unge og ældre mennesker, der alle endnu en gang kan glæde sig over lyset i den mørke tid.

Og lysene blev båret ind. Både kirkens to store alterlys, der nu skal stå og lyse ved hver en kirkelig handling i Snoldelev det næste år, og fredslyset fra Betlehem.

Ved fredslyset fra Betlehem tændtes alterlysene, og senere det første af adventskransens fire lys.Konfirmanderne sørgede for lysene, men de sørgede også for at citere teksterne om Fredslyset.

Efter gudstjenesten vandrede menigheden over på Snoldelev Torv, hvor borgmesteren, Poul Lindor Nielsen sørgede for at landsbyens juletræ blev tændt.

 

Fredslyset fra Betlehem er: - et lys for fællesskab - et lys for forståelse - et lys for venskab - et lys for tolerance - et lys for nødlidende - et lys for aktivt hjælpende - et lille lys i mørket for os alle (tilføjet af redaktøren) Fredslyset er budskabet fra Betlehem: "FRED PÅ JORDEN"

Fredslyset bliver tændt i fødselsgrotten i Betlehem, ved en flamme, som altid brænder. Traditionen er oprindelig opstået i Østrig, hvor aktionen er startet af den østrigske radio og gennemført under navnet "Lys i mørket" til fordel for nødlidende og handicappede mennesker . Det startede i begyndelsen af 1980erne, og meget hurtigt gik spejderne ind i arbejdet. Det er nu primært spejderne, der henter og bringer Lyset ud i Østrig og videre ud i Europa. Især i de Øst- Europæiske lande, som i så mange år levede i mørket, har det fået stor betydning. I flere lande er det nu blevet et samarbejde mellem spejderne og Sct. Georgs Gilderne. I 1996 lykkedes det enkelte danske Sct. Georgs Gilder at få bragt Fredslyset ud i Danmark og videre til Sverige. Allerede året efter deltog ca. 35 gilder og i 1999 var antallet steget til over 100, og Lyset nåede også til Norge. Over hele Europa bruges Inter-city nettet som fordelingslinier. Lyset transporteres som en tændt flagermuslygte i en sikringsbeholder, der bringes så langt som muligt. Hver modtager kommer så med sin egen lygte og overfører flammen hertil. Udbredelsen af Lyset er fra Wien over Frankrig, England til Skotland og Irland. Fra Wien gennem Tyskland til Skandinavien, fra Wien til Budapest, Prag og Krakaw. Fra Ungarn til Rumænien og Ukraine. Fra Bratislava til Slowakiet. Fra Slowenien til Ljubiana, Koper og Postojna og til sidst til Kroatien. I Danmark har vi valgt, at modtage Lyset som en gave, og give det videre som en gave med budskabet: "Fred på Jorden". Vi inviterer alle til at deltage uden nogen speciel politisk, religiøs eller anden bagtanke. Det er meget forskelligt, hvad man gør med Fredslyset rundt om i landet. Det bringes videre i olielamper, flagermuslygter, fakler eller lignende og foræres til hospitaler, plejehjem, borg- mestre, børneinstitutioner, kirker, arresthuse, krisecentre m.fl., der så tænder adventskranse, julelys, alterlys og lignende med flammen fra Betlehem. Fredslyset kører gennem Danmark en dag i november / december. Lokale spejdergrupper og Sct. Georgs Gilder sørger for distributionen lokalt.  I Snoldelev har Inge Mathiesen, som er aktiv i Sct. Georgs Gilde i Roskilde, sørget for at lyset er nået til Snoldelev.