Snoldelev Menighedsråd orienterer

Snoldelev Menighedsråd.
Inga Pedersen.
Niels Eskildsen.
Kirsten Jensen.
Kirsten Olsen.
Bjarne Corneliussen.
Niels Christiansen.
Suppleanter:
Torben Jakobsen.
Vibeke Rude.
Poul Erik Jensen
Kirsten Madsen.
Niels Peter Jensen.

 


Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp 2010.
Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp 2009.
Menighedsrådsvalg i Snoldelev.
Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp 2008.
Snoldelev Kirke genåbnes.
Snoldelev Menighedsråd og kirkebetjening på efterårsudflugt.
Snoldelev Kirke lukkes.
Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp. 2007.

Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp 2010.
Søndag den 7.marts kl. 10.30.

Formanden tæller penge.
Ca. 25 personer, unge og lidt ældre, dukkede op i konfirmandstuen for at hjælpe til med at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling.
Det betød, at alle ruter var besat, men det betød også, at indsamlingen ikke tog så lang tid at gennemføre. 

7911,- kr. lød det endelige resultat på. Et resultat, der på landsplan placerer Snoldelev sogn blandt de 200 sogne, der har samlet flest penge ind, pr. indbygger.
Et flot resultat for så lille et sogn, som man godt kan være stolte af.

Efter indsamlingen blev der spist pizza og talt om oplevelser på ruten.




Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp 2009.

Søndag den 1. marts mellem klokken 12.00 og 15.00 blev der ringet på dørene i Snoldelev sogn, akkurat som der blev det landet over.
Ved dette års sogneindsamling samlede 21 personer 7916,- kr. ind til Folkekirkens Nødhjælps projekt: Slut sult nu.

Et flot resultat. Tak for hjælpen til alle, der på den ene eller den anden måde har været med til at støtte dette projekt.


Kassereren for Snoldelev Menighedsråd, Inga Pedersen tæller pengene op og konstaterer, at beløbet, som de 21 indsamlere samlede ind søndag den 1.marts 2009 til Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling, lyder på 7916,- kr.


Det blev en rigtig hyggelig dag, søndag den 1.marts, hvor børn, unge og voksne i Snoldelev var med til at støtte projektet, slut sult nu. Efter indsamlingen og pengeoptælling blev der spist pizza og talt om de oplevelser man havde haft på vejen rundt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Der tælles.....

Og, der tælles..... 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp 2009
Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling har i år temaet: slut sult nu. Snoldelev sogn deltager i landsindsamlingen, og vi håber fra menighedsrådets side på, at mange vil tage imod opfordringen til at støtte projektet. Enten ved at lægge penge i de indsamlingsbøsser, som folk fra sognet vil gå rundt med den 1. marts 2009 mellem klokken 12.00 og 15.00, eller ved selv at deltage i indsamlingen.

På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside http://www.noedhjaelp.dk kan man blandt andet læse følgende:

Hvordan standser vi sulten? 
04.11.2008: Når sulten er værst, forsøger bønderne og deres familier at finde arbejde og mad i naturen. Men selv om en grillet mus kan tage den værste sult, kan den ikke hjælpe familierne til en bedre fremtid.

 

 

Thomas fisker ikke kun for hyggens skyld - men for at få mad til sin familie. Foto: Petrine Elgaard

Alle kneb gælder, når det handler om at skaffe mad. Thomas hjælper sin mor ved at fiske, George tjener nogle få kwacha ved at lave mudrede mursten og Rose ved at bære sække fyldt med søde kartofler og brædder af sted på hovedet.
Deres familier er afhængige af den smule penge eller majsmel, arbejdet kan give. Fattigdommen kan få forældre til at sende deres børn på gaden eller tvinge dem til at prostituere sig.

 

Sådan slutter vi sulten

 

Bønderne i Malawi får blandt andet hjælp til at lave køkkenhaver. Det kan redde en hel familie fra sult og underernæring. Foto: Petrine Elgaard.                        

I Malawi forsøger Folkekirkens Nødhjælp at hjælpe bønderne til at få en bedre høst, som kan få dem igennem sultperioden. Ved at installere overrislingssystemer i de områder, hvor tørken brænder mest, ved at få landmændene til at oprette frøbanker, så de har nok såsæd til den kommende sæson og ved at lære dem at udnytte jorden bedre og plante mere hårdføre afgrøder som kassava, ender færre familier med at sulte. Det har især været en succes at hjælpe bønderne med at lave køkkenhaver.

 

Liste til menighedsråd for Snoldelev sogn:

Da der ikke er indkommet alternative lister med navne på kandidater til et nyt menighedsråd i Snoldelev sogn ved fristens for indgivelse af sådanne, er kandidaterne på nedenstående liste hermed valgt til at fungere som menighedsråd for de næste fire år.

Onsdag den 17/9 blev der på et opstillingsmøde i Snoldelev Præstegårds konfirmandstue opstillet en liste med navne på seks medlemmer, som ønskes opstillet til det nye menighedsråd i Snoldelev sogn.
Inga Pedersen.

Niels Eskildsen.
Kirsten Jensen.
Kirsten Olsen.
Bjarne Corneliussen.
Niels Christiansen.
Suppleanter:
Torben Jakobsen.
Vibeke Rude.
Poul Erik Jensen
Kirsten Madsen.
Niels Peter Jensen. 

Orienterings- og opstillingsmøde.

Tirsdag den 9/9 kl.19.00 afholdes der offentligt orienterings- og opstillingsmøde i Snoldelev sogn. Det sker i Snoldelev Præstegårds konfirmandstue.

Orienteringsmøde:
Formand for menighedsrådet, Anker K. Larsen orienterer om menighedsrådets arbejde og sognepræst Karen Elise Nabe - Nielsen fortæller om arrangementer i Snoldelev sogn, arrangeret af Snoldelev Menigheds råd.

Efter en pause, hvor Snoldelev Menighedsråd serverer ost og vin fortsættes der med et :

Opstillingsmøde:
Der vil forsøges lavet en liste med navne på kommende menighedsrådsmedlemmer, og det er her, Snoldelev borgeren har stor indflydelse. For kommer der kun denne ene liste, opstillet ved opstillingsmødet den 9/9, ja så bliver de første 6 navne, der står på listen dem, der udgør det kommende menighedsråd i Snoldelev sogn for de næste fire år.

Tidligere har der været syv medlemmer i Snoldelev Menighedsråd. Dette antal er for fremtiden nedsat til seks medlemmer.  

Se mere om menighedsrådsvalget på: http://www.menighedsraad.dk/valg.html 

Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp, 2008.


Endnu en gang deltog vi fra Snoldelev sogn i Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling.
Temaet for Sogneindsamlingen 2008 er HIV/AIDS med særligt fokus på sårbare børn. Det er børn, som er ramt hårdt af aids-epidemien, fordi de er forældreløse og står tilbage uden en forsørger, eller fordi de selv skal passe syge eller døende søskende og forældre.

Der spises en velfortjent pizza efter turen!


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15 indsamlere nåede rundt i størstedelen af Snoldelev sogn, og selv om der var mange, der ikke var hjemme, endte indsamlingen i år på et beløb, der lå over 1000 kr. højere end sidste års indsamling. 8.728,50 kr. er et meget flot resultat, som såvel indsamlere som givere kan være stolte af.
Efter en god travetur i frisk blæst gør det godt med en pizza.
 

Man kan læse mere om indsamlingen på http://www.noedhjaelp.dk 
 

Snoldelev Kirke genåbnes med en høstgudstjeneste søndag den 28.oktober 2007 kl.10.30.
(Efter gudstjenesten vil der være høst -frokost i konfirmandstuen.)

Så er trængslernes tid snart ved at være forbi i Snoldelev. Siden begyndelsen af august måned har Snoldelev Kirke nemlig været lukket for gudstjenester og kirkelige handlinger; men alting har en ende, og det har lukningen af kirken heldigvis også. Der er nu lys forude for alle os, der har savnet at kunne holde kirkelige handlinger i kirken.  

Årsagerne til lukningen har været flere. Men hovedårsagen var, at Snoldelev kirkes varmeanlæg fra 1950erne trængte til fornyelse. Det samme gjorde elinstallationerne.
Varmeanlægget har gjort det godt, men var, ligesom elværket i kirken, på alle måder utidssvarende og trængte til opgradering.

Et nyt varmeapparat blev derfor installeret i vintermånederne sammen med et nyt og tidssvarende el - skab. Rebene fra klokkerne blev ført ned gennem tårn-hvælvingen, så der kunne ringes til gudstjenester i orgelrummet. Man manglede ”blot” at sætte farve på bænke, rækværk omkring alteret, vinduer og orgel. Det er nu ved at være gjort. Og der mangler kun en hovedrengøring for at der igen kan holdes kirkelige handlinger i den gamle kirke. 

Tidspunktet for genåbning af Snoldelev Kirke er fastsat til søndag den 28.oktober kl.10.30. 
Da man af gode grunde ikke har kunnet holde den traditionsrige høstgudstjeneste før, åbnes kirken med en sådan, selv om tidspunktet for høstgudstjenesten er lidt sen. For fest skal der til.
En takkefest for livet, lyset og varmen, som vi fik og får, samt en forbøn for det år, der går på hæld.
En takkefest for at vi nu igen kan benytte os af Snoldelev Kirke til alle vore kirkelige handlinger!

Karen Elise Nabe- Nielsen.      

Efterårstur med Snoldelev Menighedsråd og kirkebetjening til Gjorslev gods og Rødvig kro.

I det smukkeste efterårsvejr indtog selskabet den medbragte kaffe og kage på Gjorslev gods, der er et imponerende bygningsanlæg med en 612 år gammel historie.
I en tid, hvor det var forbudt at opføre fæstningsværker, sørgede biskop Lodehat og dronning Margrethe den første for at Gjorslev gods blev opført. Netop som et fæstningsværk. På borgtårnet, der i Norden og for datiden har været monumentalt, troner jomfru Maria. Hun skuer ud over landskabet. Mod Sverrig. Som helgen og beskytter. I siderne af borgtårnet ses der skydehuller, og rundt om hele fæstningsværket er der anlagt voldgrave.
Kustoden og godsejeren begyndte sammen en flot rundvisning med at blæse i jagthorn.

 

Snoldelev menighedsråd og kirkebetjening på efterårstur til Gjorslev Gods og Rødvig Kro.
I søjlesalen blev selskabet bænkede i dybe lænestole, for godsets lange historie blev fortalt fra ende til anden. Med vid og bid. Spændende var det at høre om, og spændende var det at vandre gennem de gamle, smukke sale. Søjlen, der har givet søjlesalen navn, er ca. 3000 år gammel. Af aswangranit. Den stammer fra det gamle Ægypten, hvor slaver (hebræerne?) har sørget for dens tilblivelse.
Et maleri af kunstneren Per Jørgensen, som blev malet i forbindelse med 600året for Gjorslev gods opførelse, og som viser Gjorslev gods, som det har set ud før tilbygninger, lader den nuværende godsejer stå som landarbejder i færd med at slibe en le.

 
Og så gik turen til Rødvig kro. Med udsigt til Stevns klint i den flotteste aftensol nød selskabet maden, kaffen og hinanden.Rødvig Kro er helt bestemt et besøg værd!

Snoldelev Kirke lukkes.

Snoldelev Menighedsråd har besluttet at lukke Snoldelev Kirke i perioderne: onsdag den 3/1 til fredag den 30/3 og : mandag den 6/8 til fredag den 2/11 2007.

Årsagerne til lukningen er flere. Men hovedårsagen er, at Snoldelev kirke skal have nyt varmeanlæg samt fornyet elinstallationerne. Kirkens gamle varmeanlæg er fra 1950 erne. Det har gjort det godt, men er, ligesom elværket i kirken, utidssvarende på alle måder og trænger til opgradering.
Herefter skal stoleværk restaureres og males.

Da vi for længst har fastlagt en vielse og et par store konfirmationer i maj måned, vovede menighedsrådet ikke at lade arbejdet udføre ad en gang, hvilket forståeligt ville have været det enkleste. Derfor har man valgt at fordele lukketiden på to perioder.

Alle kirkelige handlinger som dåb, vielse og bisættelse vil i disse perioder blive henvist til Tune Kirke, ligesom vi af Tune menighedsråd har fået lov til at være med ved gudstjenesterne i Tune Kirke om søndagen.

Søndag den 4.marts 2007, kl. 10.30: Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp.         

Der tælles penge.Kassereren tæller op.Den første søndag i marts inviterer Folkekirkens Nødhjælp alle sogne i Danmark til samarbejde om en fælles og meget konkret opgave - at række verdens nødlidende mennesker en hånd. Sogneindsamlingen 2007 sætter fokus på AIDS.

Igen i år var vi fra Snoldelev sogn med i Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. I det smukkeste forårsvejr drog tolv indsamlere ud på hver sin rute for at rasle med bøsserne og ringe på dørene.

Hjemme i konfirmandstuen dækkede Kirsten Jensen i mellemtiden bordet, så alle kunne få sig lidt at spise og drikke oven på turen. 
Resultatet var flot.

... og der spises...Det indsamlede beløb fra Snoldelev sogn lød på: 7.438,50 kr. og pengene går til AIDS-ramte piger i Afrika.

Til sammenligning kan det nævnes, at der sidste år blev samlet 5862, 5 kr ind i Snoldelev. I 2005 lød beløbet på: 8550,5 kr.